|
Skarrild-Karstoft Død eller levende
Jeg har haft den fornøjelse at møde ca. 60 aktive borgere fra Skarrild og Karstoft. Det er borgere, som vil sikre, at deres lokalsamfund fortsat er levende og velfungerende.
Dagen forløb med et par formiddagsforedrag efterfulgt af gruppearbejde i fem forudbestemte grupper.
Grupperne blev først bedt om at synliggøre al brok og alle barierrer.
Kun når disse ting er synlige, kan man forholde sig til dem, og hvis de forbliver usynlige, vil de alligevel gennemsyre de næste faser i idéudviklingen..
I anden fase kastedes alle hæmninger og begrænsninger bort. Grupperne fremstillede ideer uden hensyn til virkelighedens muligheder. Det var forbudt at sige nej.
De to-tre mest realistiske ideer blev finpudset og gennemdiskuteret.
Til slut fik grupperne ca. et kvarter til dagens vigtigste spørgsmål:
»Hvem gør hvad hvornår?«
Indholdet af dette idékatalog er dels resumé af de to foredrag og dels sammenfatning af gruppernes arbejde. Det er mit håb, at kataloget vil inspirere til endnu flere ideer og til realisering af de bedste.
Alle i Skarrild og Karstoft ønskes god arbejdslyst.
Hans Stokholm Kjer
Proceskonsulent
<-tilbage
|